Du har måske bemærket, at vi har kæmpet med at holde varer på lager for nylig, så jeg tænkte, at det var på tide at skrive et blogindlæg for at holde dig opdateret med, hvad der sker bag kulisserne.
Hvad sker der?
De seneste seks måneder har vi kæmpet med lave lagerbeholdninger, og det kan i høj grad tilskrives to faktorer, den første er efterspørgsel og den anden en længere genopfyldnings’ tidsramme. I slutningen af sidste år oplevede vi et stort spring i efterspørgslen af vores legemåtter, hvilket er fantastisk, men det falder så langt fra vores salgsprognoser, at vi bare ikke var forberedt. Kort sagt, folk købte så meget hurtigere, end vi nogensinde havde forventet. For det andet står vi over for længere tidsrammer til at genopfylde. Det har skabt den perfekte storm, legemåtterne bliver solgt hurtigere, end vi kan producere dem og sende dem til Danmark. Vi oplever længere fremstillingstider, fragtforsinkelser på grund af forsinkelser i havne, dårligt vejr til søs og den nye længere skibsrute, der går rundt om Afrika for at undgå risikoen for oprørsangreb i Det Røde Hav.
Hvad er processen?
Vi indsamler og analyserer vores salgsdata og bruger prognosesoftware til at forudsige salgshastigheden på tværs af alle vores produkter. Dette giver os så skøn over, hvornår vi skal genbestille hvert design for at sikre, at vi fortsat har varer på lager. Desværre virker denne algoritme kun, når salgshastigheden forbliver stabil, og leveringstiden forbliver forudsigelig. Det virker fornuftigt indtil videre, ikke? Dernæst beregner vi med en vækstrate i salget, så vi beder algoritmen om også at tage dette i betragning. Vi tilføjer også altid mere tid på forventet forsendelseslængde for at prøve at give os lidt ekstra bevægelse i tidsrammen. Men på trods af disse foranstaltninger for at følge med, skød vi fuldstændig forbi alle vores estimater, og I, vores vidunderlige kunder, tømte vores lager til mindre end 50 legemåtter!
Det, vi nu oplever, er eftervirkningen af denne store stigning i efterspørgslen. Hver ny container, vi modtager, bliver udsolgt med næsten det dobbelte af den hastighed, vi forventede på grund af den lange ventetid på, at den ankom. Det skaber et lidt ustabilt marked med store udsving i lager og salg. På grund af mange faktorer, der nu spiller ind på de internationale markeder, tager det os 6 måneder at genopbygge lagerbeholdningen fra det tidspunkt, hvor vi trykker på ’Go’! Dette opdeles i to måneders leveringstid til at producere nye legemåtter og fire måneders forsendelsestid. Dette lange halve år er grunden til, at vi stadig er i gang med at genopbygge vores lagerbeholdning. Der er desværre ingen quick fix.
Den vigtige del - Hvordan kommer vi over dette?
Der er ikke et enkelt svar på dette spørgsmål, men vi har arbejdet hårdt på, at finde den bedste vej frem. Det første skridt var naturligvis at øge vores produktion og genbestille flere legemåtter. Vi har i øjeblikket over 10.000 legemåtter i bestilling, nogle er allerede ved at blive fragtet til os, andre er stadig i produktion, men forventes inden for 4-6 måneder. Dette har været problematisk for os, som en lille virksomhed, og det har krævet lidt arbejde at få det til at ske, men vi glæder os virkelig til at de ankommer!
Vi har opgraderet vores sporingssoftware for at give os mere nøjagtige oplysninger om status for ankomst af vores containere til søs. Forhåbentlig vil vi have mere præcise svar vedrørende forventede ankomstdatoer fra nu af, selvom vi stadig ikke kan forhindre eventuelle forsinkelser, som opstår ☹
Dernæst ser vi på at samle vores lagre på ét centralt sted, så vi kun skal genopfylde ét lager. Vi opererer i øjeblikket fra to lagre, et i Danmark og et i Norge for at betjene vores primære markeder, men det betyder opdeling af lagerbeholdninger, og det øger forsinkelsen. Desværre skaber størrelsen på vores lækre, store legemåtter nogle udfordringer med fragtlogistik. Virksomheder som GLS, Bring, PostNord, DAO osv. har alle forskellige betingelser og ekstra gebyrer, når det kommer til håndtering af kasserne, så det er en langvarig proces at finde ud af, hvad den bedste måde at få vores legemåtter til jer er. Vid dig dog sikker; vi stopper ikke før vi har løst dette problem.
Hold dig bedre informeret.
Selvom vi altid udsender et nyhedsbrev i forbindelse med ankomst af nye legemåtter, undersøger vi pt også nogle hjemmesideopgraderinger, der vil give dig mulighed for at vælge at få besked, når det produkt, du ønsker, kommer på lager igen. For nu, hvis du vil holde dig opdateret, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her, følg vores Instagram-side @hyggi.dk og du kan altid maile os på info@hyggi.dk for Danmark og Europa og info@hyggi.no for Norge.
Det eneste, der er tilbage for mig at sige, er tak for den fantastiske støtte og entusiasme for vores legemåtter. De anbefalinger, du giver til dine venner og familie, er det, der holder os motiverede og driver os fremad. Jeg håber, du vil holde med os, mens vi gør vores bedste for at overvinde vores lagerproblematikker.
Gemma | Grundlægger af Hyggi